Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Brønderslev Nord
Mobil menu

Kommunikation

Forældresamarbejde og kommunikation

Grundlæggende for både forældresamarbejdet og kommunikation gælder, at budskaber formidles ud fra et overordnet tankesæt om, at de parter, som indbyrdes kommunikerer gør det anerkendende, rettidigt, tydeligt og sagligt: det er et fælles ansvar.

Forældresamarbejdet
i.) Princippet er, at valg til klasserådene bør tænkes ind så tidligt som muligt i både den almene skole og indenfor den brede vifte af specialområder, som er til stede i Skoledistrikt Nord       (Toften, Heldagsskolen, 10 Klasse Centeret, Erhvervsklassen, SFO).
ii.) Skolebestyrelsens lokale medlemmer underbygger ovenstående, ved at tilstræbe at være til stede, når forældre og skole er samlet på tværs af den almene skole og specialtilbuddene.


Principper for kommunikation
Kommunikation foregår i udgangspunktet via skolens officielle intrasystem (eks. forældreintra/Aula)

Formålet med kommunikation mellem skole og hjem skal sikre at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og udvikler sig fagligt

Målsætningen er derfor

  • at de involverede parter kommunikerer direkte med hinanden
  • at kommunikation foregår på et ordentligt sprog og med respekt for modtageren
  • at parter fører en positiv og konstruktiv dialog – overfor andre elever, skolens personale og forældre
  • at specielt komplekse problemstillinger bedst håndteres igennem direkte dialog (samtale eller møde)
  • at personsager drøftes kun mellem involverede parter