Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Brønderslev Nord
Mobil menu

Aktiviteter, lejrskoler mm.

Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.

Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden

Formål:

Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og styrke sammenhængskraften på skolen.

Skolens ansvar:

  • Skolen tilstræber, at højtider markeres og fejres i fællesskab.
  • Skolen tilstræber at tilbyde fællesarrangementer med aktiviteter og forestillinger til alle klassetrin.
  • Skolen tilstræber af afholde f.eks. morgensamling som et ugentligt eller månedligt samlingspunkt for hele skolen afhængigt af skolens størrelse.


Ekskursioner og lejrskoler

Formål:

Ekskursioner skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, styrke sammenhængskraften på skolen og mellem skolen og samfundet.

Endvidere skal lejrskolen bidrage til den sociale udvikling og styrke sammenholdet eleverne i mellem.

Skolens ansvar:

  • Skolen tilstræber, at elever og forældre er informerede om planlagte ekskursioner i god tid – både i forhold til praktiske omstændigheder og indholdet.
  • Skolen tilstræber, at eventuel betaling af kostpenge til lejrskole kommer på dagsordenen for det, dertil afholdte forældremøde.
  • Skolen tilstræber, at der på ovennævnte forældremøde fastlægges opkrævning af kostpenge, samt der i fællesskab besluttes maksbeløb for lommepenge.
  • Skolen tilstræber, at alle klasser er på lejrskole mindst én gang i løbet af skoletiden.
  • Skolen tilstræber, at klassens primære personale deltager i lejrskolerne.
  • Skolen tilstræber, at der ved ekskursioner minimum deltager 2 voksne, der har en sammenhæng til formålet og eleverne.

Forældrenes ansvar:

Alle klasser kan oprette klassekasser, hvortil forældre og elever evt. i samarbejde med skolen kan indsamle midler til formål, der går ud over, hvad der normalt kan finansieres af skolens budget.

 

Praktik og brobygning

Formål:

Praktik og brobygning skal i videst muligt omfang gøre eleverne klar til ungdomsuddannelse.

Skolens ansvar:

  • Skolen tilstræber, at alle elever kommer i praktik i 9. klasse.
  • Skolen tilstræber, at der opsættes individuelle mål for alle praktik- og brobygningsforløb.
  • Skolen tilstræber, at eleven selv finder relevante praktikpladser og brobygningsforløb, hvor der kan søges hjælp ved UU-vejlederen.

Forældrenes ansvar:

Forældrene bakker op om elevernes deltagelse i praktik og brobygning.