Antimobbestrategi for Brønderslev Nord
Formålet med antimobbestrategien er at værne om skolens værdier.
Følgende værdier er gældende for forældre, børn og ansatte omkring Brønderslev Nord. Værdierne er udarbejdet af skolebestyrelsen oktober 2019.
- Vi arbejder med forpligtende fællesskaber
o Vi tager ansvar for at bidrage til fællesskabet
o Vi støtter op om klassens og skolens fællesskab
o Vi er nysgerrige på hinandens forskelligheder
- Gensidig respekt
o Vi respekterer forskelligheder og anerkender nuancer
o Vi respekterer andres grænser
- Alle skal føle sig trygge
o Vi er ærlige
o Vi skal alle skal have mulighed for at kunne blive set og hørt
Der hvor børn og unge samles opstår ind imellem spændinger, uenigheder og til tider også konflikter. Skolen og SFO er ikke en undtagelse. Det kan ofte være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning. Derfor anvender vi følgende definitioner
Drillerier: Drillerier er mere spontane og tilfældige end mobning. Det er ofte enkeltstående bemærkninger, der ikke udelukker den enkelte fra fællesskabet
Konflikter: Konflikter er uoverensstemmelser, der handler om noget konkret – en sag. Konflikter giver spænding mellem mennesker og begge parter er aktive. I mobning er der aktivitet fra én part.
Dette er vores definition på mobning:
- Mobning er et uhensigtsmæssigt mønster i en gruppe, hvor alle har forskellige roller, og hvor ansvaret ikke kan pålægges enkeltindivider. Det kan godt være en enkelt, der starter mobningen, men der vil ofte være andre der er med til det, og måske nogle der ser på uden at gribe ind. De deltager ikke, men accepterer passivt det, der foregår.
- Mobning går udover den/de samme igen og igen, og det kan foregå på mange måder; ved vold/slåskampe, at blive kaldt grimme ting, at blive truet, at blive latterliggjort, at blive udelukket fra fællesskabet, at andre undgår en eller ignorerer en, at man bliver bagtalt eller ikke bliver inviteret med til sociale arrangementer.
- Mobning kan både foregå i skolen, i fritiden, i klubben og på sociale medier. At komme mobning til livs kræver, at der arbejdes med hele gruppen og de måder gruppen er sammen på. Skolen tager teten, når det påvirker det psykiske undervisningsmiljø på skolen
Definitionen er hentet fra Dansk Center for Undervisningsmiljø www.dcum.dk
Digital Mobning:
Digital mobning adskiller sig og der skal være et særskilt fokus på dette. Dansk Center for Undervisningsmiljø har lavet følgende 4 kendetegn:
- Anonymitet – Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og når børnene ikke ved hvem eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.
- Stopper ikke – Digital mobning foregår et sted hvor børnene hele tiden opholder sig, også udenom skoletid, og de kan derfor ikke undslippe mobningen. Hvis de slukker telefonen eller computeren dukker beskederne op så snart de tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe.
- Eksponering – Mobningen foregår et offentligt sted, hvor ”alle” kan læse med, og det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.
- Flydende roller – I digitale konflikter er rollerne ofte flydende. Det er ofte de samme børn som mobber og bliver mobbet, og det er ikke nemt at placere skyld.
Sådan forebygger vi:
Digital mobning:
På skolen arbejdes der forebyggende i alle klasser med digital mobning og brug af digitale medier. Særlig indsats laves hvert år i 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 8. klasse, hvor der arbejdes med materialet ”Dit Liv på Nettet”
Skolens SSP lærer er en del af dette arbejde og her tages der bl.a afsæt i materiale fra Politiet og Det Kriminalpræventive Råd: https://dkr.dk/it/fakta-om-digital-mobning/
Mobning:
Hver skole i distriktet har deres eget trivselsårshjul omkring arbejdet med fællesskaber. De lokale trivselsårshjul kan ses på de enkelte skolers hjemmesider under ”antimobbestrategi”
Skolebestyrelsen har udarbejdet et materiale til alle klasseforældreråd og inddragelse af forældrene som den usynlige klassekammerat.
Sådan kommunikerer vi mellem skole og hjem:
Hvis man oplever ens barn ikke er i trivsel, så skal man snarest kontakte elevens lærer, pædagog eller skolens ledelse jævnfør skolens retningslinjer for kommunikation mellem skole og hjem.
Skolens ledelse vurderer altid bekymringer vedr. det psykiske undervisningsmiljø i forhold til antimobbestrategien
Sådan håndterer vi mobning:
- I alle henvendelser omkring problemer med det psykiske undervisningsmiljø skal skolelederen tage en vurdering omkring, hvorvidt der er tegn på mobning. I Brønderslev Nord Skoledistrikt bruges bl.a. materialet ”8 tegn på mobning” fra DCUM til dette arbejde - 8 tegn på mobning
- Der udarbejdes altid en handleplan, når mobning registreres. Dette kan eksempelvis være henvendelse fra elever, forældre, pædagogisk personale eller andre. Skolens datamateriale (trivselsmålinger, klassetrivsel.dk o.lign). er ligeledes en del af denne registrering.
- Følgende handlemuligheder kan tages i brug (ikke prioriteret rækkefølge):
o Cirkulæret for god ro og orden i folkeskolen tages i brug
o Teamet omkring eleven/klassen inddrages i det videre arbejde
o Relevante forældre inddrages og orienteres. Dette vil primært ske ved møder såvel enkeltvis som gruppevis (eks. en hel klasses forældre)
o Skolens vejlederteam inddrages i det videre arbejde. Dette kan eks. være skolens trivselsforum, Læringsmiljøvejleder, AKT personale (adfærd, kontakt, trivsel) m.fl.
o Afdækning af problemer i gruppen/klassen vil ofte være en benyttet handlemulighed
o Samtale med eleverne og observationer i klassen/af gruppen iværksættes
o PPR og Børne- og Familieafdelingens rådgivere kan bruges som sparring
o SSP kan inddrages som sparring og vejledere (politi, SSP lærere m.fl.). Herunder vurderes det om der skal ske en politianmeldelse. Hændelsens karakter og elevens alder tages i betragtning
Handlemulighederne afgøres altid af problemets karakter og vil fremgå af den følgende handleplan
I forbindelse med henvendelser omkring udfordringer med det psykiske undervisningsmiljø noterer skolens leder handlingsforløb og overvejelser i sagens forløb. Aftaler indgået fremsendes altid til forældrene. Dette giver alle implicerede muligheder for at gennemlæse forløbet og bevare overblikket over aftaler.
Synlighed og justeringer:
Antimobbestrategien revideres 1 gang årligt i forbindelse med skolebestyrelsens temadag i efteråret. Strategien indgår som en fast del af arbejdet med trivselsårshjulene.